Faglige tilgange og metoder
Nedenfor gennemgås de tilgange og metoder, som vi benytter på Grønmosegård. De er hver især valgt, da de er relevante for vores målgruppe og dermed benyttes i vores daglige arbejde.
Tilgange og metoder benyttes under metodefrihed, og de udgør derfor en værktøjskasse i arbejdet med borgerne på Grønmosegård.
Ydermere fremgår disse faglige tilgange og metoder på Tilbudsportalen og er derfor en del af Tilsynets fokuspunkter ved tilsyn.
Faglige tilgange
På Grønmosegård har vi udvalgt fem faglige tilgange, som hver især udgør baggrunden for vores daglige pædagogiske arbejde. Tilgangene benyttes eklektisk og nogen tilgange vil derfor kunne ses tydeligere end andre i givne hverdagssituationer.
Social læringstilgang
Hvad består tilgangen i?
Den sociale læringstilgang har fokus på borgerens deltagelse i sociale processer. Tilgangens formål er at fremme læringen for den enkelte borger iblandt og igennem andre mennesker.
Her er fokus altså på læring gennem socialt samvær med andre, modsat andre læringsgange med en individuel og kognitiv proces hos det enkelte individ. En social proces, der kræver deltagelse hvori der kommer et fællesskab hvori vi lærer – og når vi lærere af eller med andre, er der tale om social læring.
Hvorledes benyttes tilgangen i daglig praksis?
Vi arbejder med sociale processer der styrker fællesskab følelsen – det er lige fra fællesmåltider, hvor personalet er rollemodeller, til udflugter i nærområdet. Det kræver ligeledes deltagelse i sociale processer, når vi arbejder med dyrene, i køkkenhaven og diverse praktiske gøremål vi laver sammen. Vi motiverer borgerne til at tage del i sociale fællesskaber sammen med de andre beboere i huset. Vi samarbejder med borgere om at udvide borgers netværk ved at gå til aktiviteter/deltage i arrangementer ud af huset.
Kognitiv tilgang
Hvad består tilgangen i?
I den kognitive tilgang er der fokus på tænkning, tolkning og erkendelse. Det handler dermed om måden, vi erkender, udgangspunktet for vores handlinger.
I den kognitive tilgang er menneskers tanker hypoteser om, hvordan verden hænger sammen. Derfor formodes disse tanker og dermed efterfølgende handlinger at kunne formes og korrigeres.
Hvorledes benyttes tilgangen i daglig praksis?
I samtaler med borgene, får vi indsigt i, hvordan borgernes tanker påvirker og styre deres følelser og deres handlinger. I samtalen taler vi om deres værdier og de tankerne de har om sig selv – i forhold til verden og andre mennesker. De tanker borgerne har, der er negative og uhensigtsmæssige arbejder vi med, da det ofte, er disse tanker, der ligger til grund for den uhensigtsmæssige adfærd.
Igennem samtaler og øvelser, indøves der nye tanke og handlemønstre. Her får borgerne mulighed for at afprøve nye strategier, der understøtter borgerne i positive handlinger og følelser.
Adfærdsterapeutisk tilgang
Hvad består tilgangen i?
Med den adfærdsterapeutiske tilgang lægges der vægt på adfærden som udløses af tanker. Ved denne tilgang er der fokus på forandring, og der er en grundlæggende tro på, at borgerne kan lære en bedre måde at håndtere deres problemer og vanskeligheder på, der kan forbedre både funktionsevne og livskvalitet.
Hvorledes benyttes tilgangen i daglig praksis?
Ved terapeut og det daglige arbejde med behandlingsmålene via SMART-modellen.
Relationspædagogisk tilgang
Hvad består tilgangen i?
I den relationspædagogiske tilgang er der fokus på samspillet mellem mennesker. Både mellem borger og medarbejder, borgerne imellem samt borger og omverden.
Formålet med tilgangen er en udvikling af den enkelte borgers selvforståelse, selvværd og selvtillid, idet mennesket gennem relationer danner eget selvbillede og egen identitet.
Hvorledes benyttes tilgangen i daglig praksis?
På Grønmosegaard vægtes relationen højt, hvor personalet involverede sig personlig i relationen, gennem nærhed, vedholdenhed og omsorg for at skabe langtidsholdbare forandringer. Vi bliver i en periode deres nærmeste relationer og samspillet mellem os fungerer som selve grundstammen i arbejdet med borgerne. I dagligdagen kan det ses ved at personalet holder deres aftaler med borgerne, de ting der bliver aftalt, bliver overholdt. Personalet møder gerne ind på andre tider for at kunne deltage i et møde, hvis borger ønsker det. Der arbejdes ligeledes med relationen til andre, det omfatter relationen mellem borger /medbeboer/familie/netværk/venner/sociale medier/ og omverden.
Miljøterapeutisk tilgang
Hvad består tilgangen i?
Den miljøterapeutiske tilgang har fokus på terapi i miljøet. Nærmere bestemt med fokus på de tre grene: Organisatorisk klarhed, psykisk fundament og fysisk fundament. Disse tre elementer skal ses som et samlet hele, der påvirker borgeren.
I den miljøterapeutiske tilgang rettes fokus på borgerens konkrete udfordringer, og der arbejdes via træning. Der lægges dog særligt vægt på relationsarbejdet, for at den miljøterapeutiske behandling kan fungere i praksis.
Hvorledes benyttes tilgangen i daglig praksis?
I praksis bruger vi det daglige miljø på gården som et terapeutisk værktøj. Vi udnytter de muligheder, der ligger i dagligt samvær, rutiner og aktiviteter både i og udenfor huset. Borgerne er med til at dække bord, oprydningen mm. og vi bruger ofte dyrene som fælles tredje. Her er der mulighed for dyrehold alt efter borgerne forskellige interesser og ressourcer.
Metoder
På Grønmosegård benytter vi seks pædagogiske metoder, der benyttes under metodefrihed. Det vil sige, at vi benytter de metoder, der vurderes virksomme for den enkelte borger. Det vil derfor ikke være alle metoder, der benyttes til alle borgere, ligesom der for hver borger vil kunne veksles mellem flere metoder.
Jeg-støttende samtale
Hvad består metoden i?
Dette er en samtalemetode, hvor borgeren støttes i at sætte ord på sine følelser og sin adfærd, og om muligt reflektere over dette. Her gives borgeren mulighed for at føle sig set, hørt og forstået. Fokus er på at udvikle og understøtte den enkelte borgers jeg-ressourcer, via at borgeren gennem samtale oplever sig betydningsfuld og føler sig anerkendt som et aktivt handlende menneske med ønsker og drømme.
Hvorledes benyttes metoden i daglig praksis?
Jeg-støttende samtaler foregår både formelt og uformelt. Ved samtaler bliver borgerne bedt om at sætte ord på deres følelser og handlinger og når muligt, bliver der reflekteret over hvad der udløste en bestem følelse, eller handling. Personalet er nærværende i samtalen og bruger ofte spejling til at understøtte den enkeltes borgers jeg-følelse.
Motiverende samtale (MI)
Hvad består metoden i?
I denne samtalemetode er der fokus på borgerens motivation. Der er særligt fokus på borgerens motivation for en ændring, og formålet er at hjælpe borgeren til en positiv forandring af en konkret adfærd eller livsstil.
Metoden er løsningsfokuseret og tager udgangspunkt i borgerens positive forestillinger om en løsning. Samtalen centrerer sig omkring ressourcer og succeser, herunder hvad borgeren tidligere er lykkes med. Herigennem styrkes borgerens tro på egne evner.
Hvorledes benyttes metoden i daglig praksis?
Der foregår løbende motiverende samtaler med borgerne. Det foregår helt fra at nogle borger har brug for motivation til at stå op, til andre der har brug for motiverende samtaler til at holde sig stoffri. Vi fokuserer på borgers styrker og ressourcer, og har en ikke-dømmende tilgang. Vi møder borger på en måde, som støtter dem i at tage ansvar for eget liv og forandring.
Det er ikke os, der gør forandringsarbejdet. Vi er en støtte og en medspiller, men arbejdet med at skabe forandringen er et ansvar der ligger hos borgeren. Vi er interesserede i den andens verdensbillede og bygger samtalen op omkring, at det er borgeren, der er ekspert på eget liv.
Kognitiv terapi
Hvad består metoden i?
I den kognitive terapi er der et tæt samspil mellem tanker, følelser, adfærd og kropslig reaktion. I terapien arbejdes der med udgangspunkt i tanken før handlingen.
Der er fokus på tankemønstre, der påvirker borgeren i enten positiv eller negativ retning. Her arbejdes med de bagvedliggende skemadata med det formål at identificere og modificere disse som en generator for udvikling.
Hvorledes benyttes metoden i daglig praksis?
Ved terapeut.
Adfærdsterapi
Hvad består metoden i?
I adfærdsterapien arbejdes med at ændre tankemønstre og tankemåder gennem at opnå en bedre forståelse for andres adfærd, motivation og intention.
Der er fokus på, hvordan borgeren kan udvikle mere tillid til egne evner samt opnå færdigheder i problemløsning. I adfærdsterapien skal borgerne dels lære at konfrontere deres egne tanker og adfærd.
Hvorledes benyttes metoden i daglig praksis?
Ved terapeut.
Social færdighedstræning
Hvad består metoden i?
Den sociale færdighedstræning kan udvikle, generalisere og fastholde sociale færdigheder. Formålet er, at borgeren får en større forståelse for mellemmenneskelige signaler. Der trænes konkret med borgerens sociale handlekompetencer, herunder evnen til at indgå i socialt samspil med medbeboere, personalet og det omkringliggende samfund. Færdighedstræningen foregår gennem samtaler, øvelser, træning og refleksion.
Hvorledes benyttes metoden i daglig praksis?
I samværet med personalet, medbeboer, venner, og de folk borgerne møder, tilegner de sig viden om og færdigheder i, hvad der er hensigtsmæssigt og acceptabelt for at opnå sine mål, ønsker og behov. Vores borgere har ofte ikke tidligere tilegnet sig en sammensat viden om, hvad der er hensigtsmæssigt i den enkelte sociale situation og derfor kan personalet og medbeboere blive rollemodeller for, hvordan det er hensigtsmæssigt at opføre sig i en given situation. Ofte italesætter personalet overfor borgeren den forventet givende adfærd overfor en hændelse og borgeren får en øvelse og træning i, hvordan en lignende hændelse kan håndteres næste gang.
Relationspædagogik og miljøterapi
Hvad består metoden i?
Miljøterapien kan kun fungere i praksis, hvis den er underbygget af en relationspædagogik. Hermed forstået, at borgeren på daglig basis skal mødes med interesse, en gensidig kontakt og tryghed. Det er gennem relationen, at miljøterapien kan ibrugtages som en egentlig metode.
I den miljøterapeutiske metode arbejdes i et stabilt hjemligt miljø, hvor borgeren kan indgå i trygge relationer. Desuden er der struktur og rytme, således giver genkendeligheden en base for udvikling.
Hvorledes benyttes metoden i daglig praksis?
Vi vægter at bygninger, lejligheder og fællesområder er ordentlige og hjemlige, da vi mener det har stor værdi, at omgivelserne indbyder til at skabe et hjem. Vores Gård er deres hjem/stabile base og de har mulighed for at indrette egen bolig, og sætte præg på fællesrum. Ligesom Gårdens beliggenhed og fysiske omgivelser med natur og dyr er en aktiv faktor i miljøterapien.
Vi forsøger gennem relations-arbejdet at skabe et familie-lignende miljø gennem genkendelighed, omsorg, tillid/tryghed og anerkendelse. Hverdagsmiljøet består af mange mennesker: beboere, personalet, samarbejdspartner, besøgende mv. og derfor har vores borgere mulighed for at udvikle relationer til flere mennesker og mulighed for at øve sig i at være i en gruppe. Konkret trænes der med sociale kompetencer som behovsudsættelse og selvkontrol – basale egenskaber der er nødvendige for at kunne indgå i sociale relationer.
Hverdagen har en fast og forudsigelig struktur, eftersom de regelmæssige aktiviteter er med til at give en kendt og tryg dagsrytme. Vi spiser på faste tidspunkter og der er aktiviteter på bestemte dage. Det genkendelige i hverdagen, er en del af behandlingsarbejdet og kan fungere som en stabiliserende modvægt til borgernes indre uro og ofte svære følelsesliv.
I relationen mellem personalet og borger bliver borger mødt med interesse og ønske om at lære dem at kende. Det er i denne gensidige kontakt, at der etableres en relation, som skal skabe den tryghed som er nødvendig for, at borger kan samarbejde om behandlingsmålene. Miljøterapi handler også om at udvikle selvstændighed – alt de kan selv, skal de selv, for at give dem mulighed for udvikling. For nogle borgere er det en svær proces, hvor der er behov for massiv støtte/hjælp fra personalet.