Faglige tilgange og metoder

Nedenfor gennemgås de tilgange og metoder, som vi benytter på Grønmosegård. De er hver især valgt, da de er relevante for vores målgruppe og dermed benyttes i vores daglige arbejde.

Tilgange og metoder benyttes under metodefrihed, og de udgør derfor en værktøjskasse i arbejdet med borgerne på Grønmosegård.
Ydermere fremgår disse faglige tilgange og metoder på Tilbudsportalen og er derfor en del af Tilsynets fokuspunkter ved tilsyn.

På Grønmosegård har vi udvalgt fem faglige tilgange, som hver især udgør baggrunden for vores daglige pædagogiske arbejde. Tilgangene benyttes eklektisk og nogen tilgange vil derfor kunne ses tydeligere end andre i givne hverdagssituationer.

I den kognitive tilgang er der fokus på tænkning, tolkning og erkendelse. Det handler dermed om måden, vi erkender, udgangspunktet for vores handlinger.
I den kognitive tilgang er menneskers tanker hypoteser om, hvordan verden hænger sammen. Derfor formodes disse tanker og dermed efterfølgende handlinger at kunne formes og korrigeres.

I samtaler med borgene, får vi indsigt i, hvordan borgernes tanker påvirker og styre deres følelser og deres handlinger. I samtalen taler vi om deres værdier og de tankerne de har om sig selv – i forhold til verden og andre mennesker. De tanker borgerne har, der er negative og uhensigtsmæssige arbejder vi med, da det ofte, er disse tanker, der ligger til grund for den uhensigtsmæssige adfærd.

​Igennem samtaler og øvelser, indøves der nye tanke og handlemønstre. Her får borgerne mulighed for at afprøve nye strategier, der understøtter borgerne i positive handlinger og følelser.

I den relationspædagogiske tilgang er der fokus på samspillet mellem mennesker. Både mellem borger og medarbejder, borgerne imellem samt borger og omverden.
Formålet med tilgangen er en udvikling af den enkelte borgers selvforståelse, selvværd og selvtillid, idet mennesket gennem relationer danner eget selvbillede og egen identitet.

På Grønmosegaard vægtes relationen højt, hvor personalet involverede sig personlig i relationen, gennem nærhed, vedholdenhed og omsorg for at skabe langtidsholdbare forandringer. Vi bliver i en periode deres nærmeste relationer og samspillet mellem os fungerer som selve grundstammen i arbejdet med borgerne. I dagligdagen kan det ses ved at personalet holder deres aftaler med borgerne, de ting der bliver aftalt, bliver overholdt. Personalet møder gerne ind på andre tider for at kunne deltage i et møde, hvis borger ønsker det. Der arbejdes ligeledes med relationen til andre, det omfatter relationen mellem borger /medbeboer/familie/netværk/venner/sociale medier/ og omverden.

På Grønmosegård benytter vi seks pædagogiske metoder, der benyttes under metodefrihed. Det vil sige, at vi benytter de metoder, der vurderes virksomme for den enkelte borger. Det vil derfor ikke være alle metoder, der benyttes til alle borgere, ligesom der for hver borger vil kunne veksles mellem flere metoder.

I denne samtalemetode er der fokus på borgerens motivation. Der er særligt fokus på borgerens motivation for en ændring, og formålet er at hjælpe borgeren til en positiv forandring af en konkret adfærd eller livsstil.
Metoden er løsningsfokuseret og tager udgangspunkt i borgerens positive forestillinger om en løsning. Samtalen centrerer sig omkring ressourcer og succeser, herunder hvad borgeren tidligere er lykkes med. Herigennem styrkes borgerens tro på egne evner.

Der foregår løbende motiverende samtaler med borgerne. Det foregår helt fra at nogle borger har brug for motivation til at stå op, til andre der har brug for motiverende samtaler til at holde sig stoffri.  Vi fokuserer på borgers styrker og ressourcer, og har en ikke-dømmende tilgang. Vi møder borger på en måde, som støtter dem i at tage ansvar for eget liv og forandring.

Det er ikke os, der gør forandringsarbejdet. Vi er en støtte og en medspiller, men arbejdet med at skabe forandringen er et ansvar der ligger hos borgeren. Vi er interesserede i den andens verdensbillede og bygger samtalen op omkring, at det er borgeren, der er ekspert på eget liv.

I adfærdsterapien arbejdes med at ændre tankemønstre og tankemåder gennem at opnå en bedre forståelse for andres adfærd, motivation og intention.
Der er fokus på, hvordan borgeren kan udvikle mere tillid til egne evner samt opnå færdigheder i problemløsning. I adfærdsterapien skal borgerne dels lære at konfrontere deres egne tanker og adfærd.

Ved terapeut.

Miljøterapien kan kun fungere i praksis, hvis den er underbygget af en relationspædagogik. Hermed forstået, at borgeren på daglig basis skal mødes med interesse, en gensidig kontakt og tryghed. Det er gennem relationen, at miljøterapien kan ibrugtages som en egentlig metode.
I den miljøterapeutiske metode arbejdes i et stabilt hjemligt miljø, hvor borgeren kan indgå i trygge relationer. Desuden er der struktur og rytme, således giver genkendeligheden en base for udvikling.

Vi vægter at bygninger, lejligheder og fællesområder er ordentlige og hjemlige, da vi mener det har stor værdi, at omgivelserne indbyder til at skabe et hjem. Vores Gård er deres hjem/stabile base og de har mulighed for at indrette egen bolig, og sætte præg på fællesrum. Ligesom Gårdens beliggenhed og fysiske omgivelser med natur og dyr er en aktiv faktor i miljøterapien.

Vi forsøger gennem relations-arbejdet at skabe et familie-lignende miljø gennem genkendelighed, omsorg, tillid/tryghed og anerkendelse. Hverdagsmiljøet består af mange mennesker: beboere, personalet, samarbejdspartner, besøgende mv. og derfor har vores borgere mulighed for at udvikle relationer til flere mennesker og mulighed for at øve sig i at være i en gruppe. Konkret trænes der med sociale kompetencer som behovsudsættelse og selvkontrol – basale egenskaber der er nødvendige for at kunne indgå i sociale relationer.

Hverdagen har en fast og forudsigelig struktur, eftersom de regelmæssige aktiviteter er med til at give en kendt og tryg dagsrytme. Vi spiser på faste tidspunkter og der er aktiviteter på bestemte dage. Det genkendelige i hverdagen, er en del af behandlingsarbejdet og kan fungere som en stabiliserende modvægt til borgernes indre uro og ofte svære følelsesliv.

I relationen mellem personalet og borger bliver borger mødt med interesse og ønske om at lære dem at kende. Det er i denne gensidige kontakt, at der etableres en relation, som skal skabe den tryghed som er nødvendig for, at borger kan samarbejde om behandlingsmålene. Miljøterapi handler også om at udvikle selvstændighed – alt de kan selv, skal de selv, for at give dem mulighed for udvikling. For nogle borgere er det en svær proces, hvor der er behov for massiv støtte/hjælp fra personalet.